lørdag den 6. august 2011

Overload

Det er varmt! MEGET varmt! Stedet hedder Makadi Beach i et omraade, der hedder Kigoboni naer Dar es Salaam. Tre unge 'maend' spiller bowling med en kokosnoed, og keglerne udgoeres af tre vandflasker. Denne situation virker makaber, men ikke desto mindre er den sand.

For at forstaa hvordan situationen er opstaaet skal man spole lidt tilbage. Vi forlader for foerst gang vores trygge hostel 'Jambo Inn' for at se naermere paa Dar es Salaam. Der gaar ikke 5 minutter foer vi bliver tilnaermet af af den foerste saelger. Manden hedder Moon, og bestyrer et safariselskab. Vi goer det hurtigt klart at vi ikke vil koebe noget. Efter et kvarters tid accepterer han at vi ikke vil koebe, og han giver os hans kort. Alligevel foelger han med os. Han snkker og snakker, og spoerger og spoerger. Vi laerer meget om ham og livet i Dar es Salaam. Tidligere paa dagen bestilte vi billet til en bus til Arusha, og manden vi koebte billeten af sagde at vi ikke skulle gaa ned paa fiskemarkedet. Dog syntes Moon at fiskemarkedet var stedet vi skulle tage hen og se.
Moon havde ret. Fiskemarkedet var helt fantastisk! Der var virkelig gang i den, og mennesker raabte og skreg. Jeg gaar ud fra at de pruttede om prisen. Nede paa stranden var der tumult. I starten troede jeg at der var slaaskamp, men det var bare nogle drenge, som spillede fodbold.
Vi spurgte lidt til Zanzibar, priser og transport muligheder. Vi fandt ud af at vi kunne tage en faerge til Kigoboni for faa penge. Moon tog med os over til Kigoboni, og fortalte os hvor vi skulle tage hen. Vi koerte med knallerttaxi til Makadi Beach. Laekkert sand, haengerkoejer og straataegte hytter. Paradis :-) Vi satte os paa stranden og skulle lige sunde os oven paa de mange indtryk. Vi fandt en kokosnoed og derfra udviklede situationen sig. Vi fik badet, og tog derefter tilbage til Dar. Det var ved at vaere godt hen ad eftermiddag, saa vi begyndte at gaa hjemad. Vi moedte to danske piger, og de havde vaeret i Dar i lang tid, saa de fortalte os rigtig meget. De skulle desvaerre hjem saa dem saa vi ikke igen.
Med en kort rytgepause paa halvvejen, var vi ellers hjemme. Det var onsdag aften og af en eller anden grund var resuranten paa 'Jambo Inn' lukket. Vi fandt en naertliggende restaurent i vores bibel 'Lonely Planet'. Restaurenten var i et hotel, men den var ogsaa lukket. Heldigvis havde deto. Den anden var bare mere eksklusiv. Men vi skulle jo spise.

Vi vaagene til en maerkelig lyd! Regn? Den var god nok det regnede uden for. Med en klokken var 05:40, og vi fik en lille smule stress paa. Ikke desto mindre naaede vi bussen, og regnen var stoppet da vi kom ud af 'Jambo Inn'. Det var stadi lidt moerkt, men det blev hurtigt lyst.
Turen til Arusha var lang. 11 timer for at vaere praecis. Turen var rigtig flot. Landskabet forvandlede sig hurtigt fra fladt til kuperet og senere var der bjerge! Usamba Mountains og Pare Mountains. Fedt! Vi fik rigtig set bondelandskabet i Tanzania. Alle de busstationer vi stoppede ved var naesten identiske. Mange, mange mennesker, og de ville alle saelger appelsiner. Men efter de eleve timer var vi i Arusha. Vi blev samlet op af vores vaertsfar, Baba God :-) Han var fantastisk soed, og imoedekommende. Med store oejne blev vi koert hjem vi hans hus i bydelen Kijenge. Puha.. Ikke helt som hjemme i Agerskov. Smalle gange og betongulv over alt. Stroemmen virkede en gang imellem.. oehh... Naa, saadan var det. Der gik ikke saa laenge foer vi foelte os hjemme hos Baba God. I huset boede ogsaa hans niece Joyce, som holdt huset rent om formiddagen og gik i skole om eftermiddagen. Senere paa aftenen kom Mama God hjem, og hun var en stor, grinende og varm dame. Paret havde ogsaa tre soenner som boede hjemme fra. Vi fik boenner og maize, og snakkede laenge om Arusha og familien.

Naeste dag skulle vaere vores foerste dag som frivillig i Lohada. Mama Wambura ville hente os kl. 09:30 ved Benny Shop ikke langt fra Baba Gods hus. Da klokken saa blev 10:30 ringede vi saa til Mama Wambura som stadig ikke var dukket op. Hun sagde at hun ville sende en til at hente os. En ung mand kom og sagde at han ville tage os til Camp Joshua i dalla-dalla'en. Vores jomfru tur i dalla-dalla'en var rigtig god. Mange mennesker i saa lille en bil.. Vi kom rigtig taet paa de lokale. Efter 40 minutter var vi i Camp Joshua. Mama Wambura kom 5 minutter efter os, og havde ikke tid til at snakke, og sagde at vi bare skulle gaa ind ved siden af og vaere med. Inden ved siden af var der sang og dans, og vi fik sneget os ned bagved. Til hoejre for os sad der en flok canadiere og til venstre en flok afrikanere. Det var en sidste dag inden sommerferie for skoleboernene, og der var en stor afskedscermoni for canadierne. Dans, sang og taler. Meget roerende, men jeg foelte mig en smule malplaceret. Da canadierne var taget afsted og der var blevet sunget af skulle Mama Wambura snakke med vaergerne for alle de foraeldreloese boern. Vi sad i laaang tid og hoerte dem snakke meget serioes swahili, indtil vi fandt ud af at det ikke var noget vi var noed til at se. Vi satte os ind paa Mama Wamburas kontor, og hun fortalte os, da hun kom ind, at boernene var paa vej paa sommerferie, og at de foerst kom igen i starten af september. Dog var der nogle boern som blev, og det var dem vi skulle passe. Vi legede lidt med boernene, og fik lidt at spise. Fantastisk soede boern.
Mama Wambura tog os med til Camp Moses, hvor vi skal arbejde det naeste stykke tid, som var i den anden ende af byen. Efter en lang tur til den anden camp, blev vi vist rundt, og tog hurtigt dalla-dalla'en hjem til Kijenge. Vi fandt lige en bar 2 minutter fra vores hus hvor en oel koster ca. 5 kr! Vores nye 'stam-pub' :-) Om aftenen fik vi noget traditionelt, wili (ris og boenner). Vi blev maette, spillede kort, lavede styrke og sov som engle :-)


 "Man skal ikke oekonomisere med ens hjerte" - A.S. Jespersen :-) Baadaye (vi ses)

1 kommentar:

  1. Det lyder jo som et sandt eventyr! Vi glæder os til at se nogle billeder :)

    SvarSlet