Soendag besluttede vi os for at tage endnu en tur ind til Arusha ofr lige at laerer byen helt at kende! Efter lidt stille slentren rundt i byen, ville vi ind os tjekke det lokale marked ud. Vi havde ingen anelse om hvordan vi lige skulle gribe sagen an, men ikke mere end to skridt ind paa markedet blev vi 'overfaldet' af en fyr som hed Daniel. Han begyndte at fortaelle vidt og bredt om markedet, de forskellig frugter og alt mulig andet. Snart havde baade Hjort og Andreas hver deres guide. Hjort havde faktsik to. Markedet var kaempe stort og vildt hektisk! En fed oplevelse. Vi smagte passionsfrugt og baobabfrugt. Da vi saa blev faerdig og havde set det hele, ville vores guides selvfoelgelig have lidt for rundvisning! Det blev saa et problem for Hjort som havde to guides.. Han gav dem et beloeb, og der opstod pludselig et voldsomt skaenderi ml. de to guids. Vi dukkede hovederne og skyndte os vaek.
Mandag var vores foerste rigtige arbejdsdag paa Lohada! Vi blev hurtigt smidt ud paa dybt vand. En en halv time skulle vi underholde alle 16 boern paa Camp Moses paa en legeplads, som vel at maerke var paa den anden side af Old Moshi Rd. En temmelig stor vej. Desvaerre var vi ikke helt ferme i swahili, og havde ikke rigtig nogle midler til kommunikation, andet en haandbevaegelse. De loeb over vejen uden at kigge sig over vejen, og var i det hele taget meget uartige. De slog, de graede og tissede over alt. Heldigvis fik vi alle 16 boern levende med tilbage til Camp Moses.
Lohada er en organisation med rigtig god vilje. Det ville dog vaere syndt at sige at der var helt styr paa tingene paa vores foerste arbejdsdag. Mama Wambura, som styrer Lohada, havde rigtig mange mails hun ikke havde svaret paa. Hun er ikke nogen oern til det med computer. Der er faktisk rigtig mange som vil til Lohada, som bestaar af Camp Moses for smaa boern, og som samtidig huser deres kontor, og Camp Joshua, som er for aeldre boern. Camp Joshua fungere ogsaa som en skole.
Andreas og Hjort hoppede paa opgaven at besvare mails, og lave filer for alle boernene. Jeg skulle faa styr paa alle medicin-jounalerne. Desvaerre var det svaerre end det lige loed. Boernene havde det nemlig med at skifte navn i ny og nae. Derfor var der mange forskellige filer med utrolig mange forskellige navne, og knap saa mange boern. Hmmm.. Kabalen gik ikke helt op.
Siden hen skulle alt deres medicin sorteres, og organiseres. Der var slet ikke styr paa det, men heldigvis komder en canadisk farmaceut paa besoeg med en ordentlig roevfuld medicin, og hjalp os med at finde ud af hvad det var til. Der var masser i forvejen, men ingen vidste hvordan det skulle bruges.
Siden hen er opgaverne bare vokset. En masse spaendende opgaver. Vi skal lave profiler paa alle vaerts familierne, og har derfor vaeret rundt, og besoege mange af dem. Set meget af bydelen Kijenge Kita (midt). Vi skal faa boernenes legeplads til at ligne en legeplads, og fjerne alle oekser metalstaenger og skarpe sten. Det fedeste projekt, syntes jeg, er vores HIV-projekt. Vi har vaeret ude og snakke med en masse aids-ramte, og skalle med deres familier ude i slummen. dem vi snakkede med havde det efter omstaendighederne godt, men maalet er at faa information ud til stammeomraaderne, som stadig gaar til deres heksedoktor naar de bliver syge. Altsaa en masse at tage sig til !!
Hjemme hos Baba og Mama God er alt som det skal vaere! I starten var vi lidt skeptiske, men vi kunne virkelig ikke have oensket os et bedre sted! Jo, elektriciteten virker ikke altid, og vores toilet er en hul i jorden, men vi villle ikke have det anderledes! Maden er fantastisk. Man skal lige vende sig til den, men nu kan jeg ikke faa nok af ma'kande, wali og ugali. En dag fik vi nyrer..? Det smagte ikke helt saa fantastisk, men vi var bare glade for at faa noget koed! Naar Baba God kommer hjem spiser vi. Det kan godt blive halv ni- ni, og han er ikke altid lige oplagt til at snakke. Naar han saa er bliver der ogsaa snakket lystligt! Vi har laert en masse swahili, og har endda faaet lektier. Andre aftener har vi snakket mere serioest om korruption, fattigdom og lignende. Min opfattelse er blevet en hel anden efter at have boet her lidt. Stoerstedelen af tanzanianerne er presset i knae af korruption! Der er virkelig intet for dem at goere. Og med jaevnlige stroemafbrydelse bliver det ikke naemere at holde en butik koernende. Vi har f.eks. betalt 120 dollars for arbejdsvisum selvom prisen faktisk netop er sat op til 550 dollars. Den lokale emigrationsmand for alle pengene lige i lommen, og han bestemmer fuldstaendig selv hvad prisen skal vaere. Mama Wambura kan intet goere. Folk hernede er virkelig frustreret.
Men det er samtidig ogsaa det fascinerende ved tanzanianerne. De er nogle af de venligste og mest imoedekommende person jeg nogensinde har moedt. Dig holder humoeret hoejt samtidig med at de kaemper for at overleve!
En ting som ogsaa kan holde humoeret oppe er en lille bytur. Loerdag den 13. august skulle blive vores foerste bytur i det afrikansk. Vi havde naturligvis vaeret inden i byen inde for at se os omkring efter nogle diskoteker! Vi fandt et sted som hed 'Silk Club', og her var der en mand, der gav os en seddel, som sikrede os gratis indgang til stedet.
Inden vi tog ind i byen startede vi aftenen paa restaurent 'La Jacaranda', hvor vi spillede minigolf. Jeg vandt :-) Suppen var af en anden verden, men koedet var temmelig sejt! Oellene var fantastiskk, og det var dejligt endelig at kunne drikke igennem. Safari er en rigtig god oel!!! Efter et sted mellem 0 og 10 fadoel, og en masse intelligent snak tog vi ind mod 'Silk Club'. Kaempe skuffelse.. Ikke et oeje paa 'Silk Club'. Heldigvis havde vi ogsaa hoert om et andet sted. 'AQ Club'. Samme historie. Et rigitg fint sted, men ingen mennesker! Paa vej mod 'Silk Club' havde vi hoert en masse musik. Vi fulgte musikken og endte et sted, der hed 'Babylon'. Der var fuldstaendig sort af mennesker. Sort. Som i udelukkende sorte menneske! Efter vi vaennede os til alle de spoergende blikke, og fik loesnet op i hofterne var det faktsik meget sjovt! En masse dans senere besluttede vi os for at det skulle vaere nok. Vi moedte en som hed Dennis, og han ledte os til 'Masai Camp'. Her var der virkelig gang i den, og rigtig mange wazungu (hvide mennesker). Vi moedte saagar to danske piger, og deres islandske veninde. Stemninger var god. Dog var Hjort gaaet under, men han kom til haegterne igen. Jeg og Andreas fik hurtigt lavet en cirkel ude paa dansegulvet, og den ene efter den anden gik ind og viste deres bedste trick. Andreas viste hans udgave af ormen. og jeg kastede mig ud i alle de gymnastisk-tricks jeg havde laert gennem tiden! Resultatet blev, haaber jeg, en masse respekt, men ogsaa en KAEMPE bule paa panen efter en mislykket flik-flak og en blodtuden. Blodtuden tilfaldt dog en lokal pige som stod lidt for taet paa... Ups! Hun kom ogsaa senere og ville have at jeg skulle tage hende paa hospitalet, men naesen var ikke braekket, og lyste da ogsaa op da jeg gav hende 10.000 (30kr) .. Vi overnattede paa 'Kilimanjaro Villa Guest House' inde i byen, og konkluderede at vi efter denne tumulte bytur godt kunne taenke os at goere det igen!!
Vi har snart vaeret her i tre uger, men foeler allerede at jeg har oplevet for en livstid!
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletSuper spændende læsning, Tobias !
SvarSlet