Da vi den 2. august ankom til Tanzania havde vi en ide om hvad vi ville bruge vores 5 maaneder paa, men ingen konkret plan. Nu har vi vaeret her i snart halvanden maaned, og nu begynder vores eventyr for alvor at forme sig. Vi har betalt depositum til bestigning af Kilimanjaro, accepteret et tilbud til Serengeti, faaet et tilbud til Ruaha og booket hotel paa Zanzibar fra 20. december til 3. januar.
Samtidig med at vores tur former sig, kommer efterhaanden laengere ind i den Tanzanianske levevis. Igennem vores arbejde paa Lohada har vi faaet en ven ved navn Gady. Han er en nyopstartet safari-arrangoer, og er grunden til at vi har faaet nogle rigtig gode tilbud. Kilimanjaro har vi faaet til 1000 $, og den mindste pris vi ellers har kunne opstoeve var 1400 $. Gady er en madglad tanzanianer paa 24 med den mest nuttede engelske accent. Hjemme hos Gady bor en canadier ved navn Sami, og ham er vi efterhaanden ogsaa blevet gode venner med. Vi kom for alvor til at laere hinanden bedre at kende paa vores foerste safaritur i Tanzania. Den 10. september var vi i Tarangire Nationalpark med Sami, Gady, Samis chef Sara fra Bristol, Barbara fra alaska, Ishan fra Californien og Gadys faetter Will Broard som guide. Turen var helt fantastisk. Parken er den park i Tanzania med flest elefanter, og dem saa vi saa sandelig ogsaa mange af. Unger som legede, gamle matriaker uden stoedtaender og enlige hanner. Landskabet var toert og bart, og floden var naesten udtoerret. Derfor var det ogsaa nemt at finde alle dyrene. Loeverne sov ved floden, men de var langt vaek og svaere at se. Selvom vores guide Will godt kunne forbedre sine engelskfaerdigheder var det en rigtig hyggelig tur. Will var en rigtig drillepind, og Gady var nem at tirre. Det kom isaer til udtryk dagen efter da vi tog til Arusha Nationalpark. En helt anden park end Tarangire. Frodig og groen! Helt vildt mange giraffer. Will havde vaeret i parken omkring 20 gange, men aldrig set en flodhest ved Momela Lakes. Det saa vi selvfoelgelig den dag. Rigtig smukt. Kaempe flokke af flamingoer, og endnu et nyt dyr for Will; nemlig en hyaene. Da vi skulle holde pause med udsigt over soeerne begyndte loegerne. Paa denne tur var Wills faetter ogsa med. De tog billeder af Gady, og zoomede ind paa hans tissemand, drillede ham med hans xl-skjorte og da han faldt i soevn i bilen tog de billeder, hvilket gjorde Gady temmelig utilfreds. 5 dage i Ngorongoro og Serengeti kan kun blive rigtig hyggeligt!
Paa Camp Moses (Lohada) faar vi lavet mere og mere. De gamle projektmapper fra 2003 har vi skrevet fuldstaendig om og sat i mapper saa nye frivillige har en masse opgaver at gaa i gange med. Vi har toemt lageret, sorteret toejet, gjort det let tilgaengeligt og sat labels paa alt. I denne uge er vi i gang med at male hele Camp Moses og lave logo samt flag paa vaeggen. Mange af boernene er belvet flyttet til Camp Joshua for at starte skole, og en masse nye er kommet til Camp Moses saa dem har vi ogsaa brugt en masse tid med. Nu hjaelper vi ogsaa til med at undervise de smaa engang i mellem. Snart skal vi begynde med et projekt som hedder Sports Clinic. Vi skal arrangere nogle sportsaktiviteter for de aller fattigeste boern fra Unga Limited, og arrangere samtaler med dem saa vi kan faa et bedre indblik i deres liv. Vi foeler vi har lavet en masse, men der er stadig rigtig mange opgaver som venter.
Som tiden gaar falder vi ogsaa ind i nogle rytmer. Ofte tager vi paa bar efter arbejde. Faar et par sodavand og nogle chips. To sodavand og en gang 'chips in eggs' kosterunder 10 kr. Det er svaert at lade vaer. Saa tager vi hjem, laeser boeger, tager maaske en lut og vender tilbage til baren for at faa en oel og spille kort. Naar det er weekend og vi en imellem skal ud at danse moderne, starter vi hjemme hos familien, hvor vispiser laekker mad. Derefter tager vi ned paa den lokale bar. Her drikker vi lidt konyagi og tager saa en mkotorcykel-taxi til 'Masai-camp' eller 'Via via'. Vi har en weekend vaeret paa disko i 'Moshi', og det goer vi nok igen. I Moshi saa vi ogsaa 'Marangu Waterfalls'.
Weekenderne inden vi tager afsted skal vi til Snake Park, en masse i byen og jeg skal som den eneste af os tre bestige Mount Meru! Lidt opvarmning til Kilimanjaro. Der er fandme saa mange ting at glaede sig til!
onsdag den 14. september 2011
fredag den 19. august 2011
Et land tvunget i knae, men ved godt mod!
Soendag besluttede vi os for at tage endnu en tur ind til Arusha ofr lige at laerer byen helt at kende! Efter lidt stille slentren rundt i byen, ville vi ind os tjekke det lokale marked ud. Vi havde ingen anelse om hvordan vi lige skulle gribe sagen an, men ikke mere end to skridt ind paa markedet blev vi 'overfaldet' af en fyr som hed Daniel. Han begyndte at fortaelle vidt og bredt om markedet, de forskellig frugter og alt mulig andet. Snart havde baade Hjort og Andreas hver deres guide. Hjort havde faktsik to. Markedet var kaempe stort og vildt hektisk! En fed oplevelse. Vi smagte passionsfrugt og baobabfrugt. Da vi saa blev faerdig og havde set det hele, ville vores guides selvfoelgelig have lidt for rundvisning! Det blev saa et problem for Hjort som havde to guides.. Han gav dem et beloeb, og der opstod pludselig et voldsomt skaenderi ml. de to guids. Vi dukkede hovederne og skyndte os vaek.
Mandag var vores foerste rigtige arbejdsdag paa Lohada! Vi blev hurtigt smidt ud paa dybt vand. En en halv time skulle vi underholde alle 16 boern paa Camp Moses paa en legeplads, som vel at maerke var paa den anden side af Old Moshi Rd. En temmelig stor vej. Desvaerre var vi ikke helt ferme i swahili, og havde ikke rigtig nogle midler til kommunikation, andet en haandbevaegelse. De loeb over vejen uden at kigge sig over vejen, og var i det hele taget meget uartige. De slog, de graede og tissede over alt. Heldigvis fik vi alle 16 boern levende med tilbage til Camp Moses.
Lohada er en organisation med rigtig god vilje. Det ville dog vaere syndt at sige at der var helt styr paa tingene paa vores foerste arbejdsdag. Mama Wambura, som styrer Lohada, havde rigtig mange mails hun ikke havde svaret paa. Hun er ikke nogen oern til det med computer. Der er faktisk rigtig mange som vil til Lohada, som bestaar af Camp Moses for smaa boern, og som samtidig huser deres kontor, og Camp Joshua, som er for aeldre boern. Camp Joshua fungere ogsaa som en skole.
Andreas og Hjort hoppede paa opgaven at besvare mails, og lave filer for alle boernene. Jeg skulle faa styr paa alle medicin-jounalerne. Desvaerre var det svaerre end det lige loed. Boernene havde det nemlig med at skifte navn i ny og nae. Derfor var der mange forskellige filer med utrolig mange forskellige navne, og knap saa mange boern. Hmmm.. Kabalen gik ikke helt op.
Siden hen skulle alt deres medicin sorteres, og organiseres. Der var slet ikke styr paa det, men heldigvis komder en canadisk farmaceut paa besoeg med en ordentlig roevfuld medicin, og hjalp os med at finde ud af hvad det var til. Der var masser i forvejen, men ingen vidste hvordan det skulle bruges.
Siden hen er opgaverne bare vokset. En masse spaendende opgaver. Vi skal lave profiler paa alle vaerts familierne, og har derfor vaeret rundt, og besoege mange af dem. Set meget af bydelen Kijenge Kita (midt). Vi skal faa boernenes legeplads til at ligne en legeplads, og fjerne alle oekser metalstaenger og skarpe sten. Det fedeste projekt, syntes jeg, er vores HIV-projekt. Vi har vaeret ude og snakke med en masse aids-ramte, og skalle med deres familier ude i slummen. dem vi snakkede med havde det efter omstaendighederne godt, men maalet er at faa information ud til stammeomraaderne, som stadig gaar til deres heksedoktor naar de bliver syge. Altsaa en masse at tage sig til !!
Hjemme hos Baba og Mama God er alt som det skal vaere! I starten var vi lidt skeptiske, men vi kunne virkelig ikke have oensket os et bedre sted! Jo, elektriciteten virker ikke altid, og vores toilet er en hul i jorden, men vi villle ikke have det anderledes! Maden er fantastisk. Man skal lige vende sig til den, men nu kan jeg ikke faa nok af ma'kande, wali og ugali. En dag fik vi nyrer..? Det smagte ikke helt saa fantastisk, men vi var bare glade for at faa noget koed! Naar Baba God kommer hjem spiser vi. Det kan godt blive halv ni- ni, og han er ikke altid lige oplagt til at snakke. Naar han saa er bliver der ogsaa snakket lystligt! Vi har laert en masse swahili, og har endda faaet lektier. Andre aftener har vi snakket mere serioest om korruption, fattigdom og lignende. Min opfattelse er blevet en hel anden efter at have boet her lidt. Stoerstedelen af tanzanianerne er presset i knae af korruption! Der er virkelig intet for dem at goere. Og med jaevnlige stroemafbrydelse bliver det ikke naemere at holde en butik koernende. Vi har f.eks. betalt 120 dollars for arbejdsvisum selvom prisen faktisk netop er sat op til 550 dollars. Den lokale emigrationsmand for alle pengene lige i lommen, og han bestemmer fuldstaendig selv hvad prisen skal vaere. Mama Wambura kan intet goere. Folk hernede er virkelig frustreret.
Men det er samtidig ogsaa det fascinerende ved tanzanianerne. De er nogle af de venligste og mest imoedekommende person jeg nogensinde har moedt. Dig holder humoeret hoejt samtidig med at de kaemper for at overleve!
En ting som ogsaa kan holde humoeret oppe er en lille bytur. Loerdag den 13. august skulle blive vores foerste bytur i det afrikansk. Vi havde naturligvis vaeret inden i byen inde for at se os omkring efter nogle diskoteker! Vi fandt et sted som hed 'Silk Club', og her var der en mand, der gav os en seddel, som sikrede os gratis indgang til stedet.
Inden vi tog ind i byen startede vi aftenen paa restaurent 'La Jacaranda', hvor vi spillede minigolf. Jeg vandt :-) Suppen var af en anden verden, men koedet var temmelig sejt! Oellene var fantastiskk, og det var dejligt endelig at kunne drikke igennem. Safari er en rigtig god oel!!! Efter et sted mellem 0 og 10 fadoel, og en masse intelligent snak tog vi ind mod 'Silk Club'. Kaempe skuffelse.. Ikke et oeje paa 'Silk Club'. Heldigvis havde vi ogsaa hoert om et andet sted. 'AQ Club'. Samme historie. Et rigitg fint sted, men ingen mennesker! Paa vej mod 'Silk Club' havde vi hoert en masse musik. Vi fulgte musikken og endte et sted, der hed 'Babylon'. Der var fuldstaendig sort af mennesker. Sort. Som i udelukkende sorte menneske! Efter vi vaennede os til alle de spoergende blikke, og fik loesnet op i hofterne var det faktsik meget sjovt! En masse dans senere besluttede vi os for at det skulle vaere nok. Vi moedte en som hed Dennis, og han ledte os til 'Masai Camp'. Her var der virkelig gang i den, og rigtig mange wazungu (hvide mennesker). Vi moedte saagar to danske piger, og deres islandske veninde. Stemninger var god. Dog var Hjort gaaet under, men han kom til haegterne igen. Jeg og Andreas fik hurtigt lavet en cirkel ude paa dansegulvet, og den ene efter den anden gik ind og viste deres bedste trick. Andreas viste hans udgave af ormen. og jeg kastede mig ud i alle de gymnastisk-tricks jeg havde laert gennem tiden! Resultatet blev, haaber jeg, en masse respekt, men ogsaa en KAEMPE bule paa panen efter en mislykket flik-flak og en blodtuden. Blodtuden tilfaldt dog en lokal pige som stod lidt for taet paa... Ups! Hun kom ogsaa senere og ville have at jeg skulle tage hende paa hospitalet, men naesen var ikke braekket, og lyste da ogsaa op da jeg gav hende 10.000 (30kr) .. Vi overnattede paa 'Kilimanjaro Villa Guest House' inde i byen, og konkluderede at vi efter denne tumulte bytur godt kunne taenke os at goere det igen!!
Vi har snart vaeret her i tre uger, men foeler allerede at jeg har oplevet for en livstid!
Mandag var vores foerste rigtige arbejdsdag paa Lohada! Vi blev hurtigt smidt ud paa dybt vand. En en halv time skulle vi underholde alle 16 boern paa Camp Moses paa en legeplads, som vel at maerke var paa den anden side af Old Moshi Rd. En temmelig stor vej. Desvaerre var vi ikke helt ferme i swahili, og havde ikke rigtig nogle midler til kommunikation, andet en haandbevaegelse. De loeb over vejen uden at kigge sig over vejen, og var i det hele taget meget uartige. De slog, de graede og tissede over alt. Heldigvis fik vi alle 16 boern levende med tilbage til Camp Moses.
Lohada er en organisation med rigtig god vilje. Det ville dog vaere syndt at sige at der var helt styr paa tingene paa vores foerste arbejdsdag. Mama Wambura, som styrer Lohada, havde rigtig mange mails hun ikke havde svaret paa. Hun er ikke nogen oern til det med computer. Der er faktisk rigtig mange som vil til Lohada, som bestaar af Camp Moses for smaa boern, og som samtidig huser deres kontor, og Camp Joshua, som er for aeldre boern. Camp Joshua fungere ogsaa som en skole.
Andreas og Hjort hoppede paa opgaven at besvare mails, og lave filer for alle boernene. Jeg skulle faa styr paa alle medicin-jounalerne. Desvaerre var det svaerre end det lige loed. Boernene havde det nemlig med at skifte navn i ny og nae. Derfor var der mange forskellige filer med utrolig mange forskellige navne, og knap saa mange boern. Hmmm.. Kabalen gik ikke helt op.
Siden hen skulle alt deres medicin sorteres, og organiseres. Der var slet ikke styr paa det, men heldigvis komder en canadisk farmaceut paa besoeg med en ordentlig roevfuld medicin, og hjalp os med at finde ud af hvad det var til. Der var masser i forvejen, men ingen vidste hvordan det skulle bruges.
Siden hen er opgaverne bare vokset. En masse spaendende opgaver. Vi skal lave profiler paa alle vaerts familierne, og har derfor vaeret rundt, og besoege mange af dem. Set meget af bydelen Kijenge Kita (midt). Vi skal faa boernenes legeplads til at ligne en legeplads, og fjerne alle oekser metalstaenger og skarpe sten. Det fedeste projekt, syntes jeg, er vores HIV-projekt. Vi har vaeret ude og snakke med en masse aids-ramte, og skalle med deres familier ude i slummen. dem vi snakkede med havde det efter omstaendighederne godt, men maalet er at faa information ud til stammeomraaderne, som stadig gaar til deres heksedoktor naar de bliver syge. Altsaa en masse at tage sig til !!
Hjemme hos Baba og Mama God er alt som det skal vaere! I starten var vi lidt skeptiske, men vi kunne virkelig ikke have oensket os et bedre sted! Jo, elektriciteten virker ikke altid, og vores toilet er en hul i jorden, men vi villle ikke have det anderledes! Maden er fantastisk. Man skal lige vende sig til den, men nu kan jeg ikke faa nok af ma'kande, wali og ugali. En dag fik vi nyrer..? Det smagte ikke helt saa fantastisk, men vi var bare glade for at faa noget koed! Naar Baba God kommer hjem spiser vi. Det kan godt blive halv ni- ni, og han er ikke altid lige oplagt til at snakke. Naar han saa er bliver der ogsaa snakket lystligt! Vi har laert en masse swahili, og har endda faaet lektier. Andre aftener har vi snakket mere serioest om korruption, fattigdom og lignende. Min opfattelse er blevet en hel anden efter at have boet her lidt. Stoerstedelen af tanzanianerne er presset i knae af korruption! Der er virkelig intet for dem at goere. Og med jaevnlige stroemafbrydelse bliver det ikke naemere at holde en butik koernende. Vi har f.eks. betalt 120 dollars for arbejdsvisum selvom prisen faktisk netop er sat op til 550 dollars. Den lokale emigrationsmand for alle pengene lige i lommen, og han bestemmer fuldstaendig selv hvad prisen skal vaere. Mama Wambura kan intet goere. Folk hernede er virkelig frustreret.
Men det er samtidig ogsaa det fascinerende ved tanzanianerne. De er nogle af de venligste og mest imoedekommende person jeg nogensinde har moedt. Dig holder humoeret hoejt samtidig med at de kaemper for at overleve!
En ting som ogsaa kan holde humoeret oppe er en lille bytur. Loerdag den 13. august skulle blive vores foerste bytur i det afrikansk. Vi havde naturligvis vaeret inden i byen inde for at se os omkring efter nogle diskoteker! Vi fandt et sted som hed 'Silk Club', og her var der en mand, der gav os en seddel, som sikrede os gratis indgang til stedet.
Inden vi tog ind i byen startede vi aftenen paa restaurent 'La Jacaranda', hvor vi spillede minigolf. Jeg vandt :-) Suppen var af en anden verden, men koedet var temmelig sejt! Oellene var fantastiskk, og det var dejligt endelig at kunne drikke igennem. Safari er en rigtig god oel!!! Efter et sted mellem 0 og 10 fadoel, og en masse intelligent snak tog vi ind mod 'Silk Club'. Kaempe skuffelse.. Ikke et oeje paa 'Silk Club'. Heldigvis havde vi ogsaa hoert om et andet sted. 'AQ Club'. Samme historie. Et rigitg fint sted, men ingen mennesker! Paa vej mod 'Silk Club' havde vi hoert en masse musik. Vi fulgte musikken og endte et sted, der hed 'Babylon'. Der var fuldstaendig sort af mennesker. Sort. Som i udelukkende sorte menneske! Efter vi vaennede os til alle de spoergende blikke, og fik loesnet op i hofterne var det faktsik meget sjovt! En masse dans senere besluttede vi os for at det skulle vaere nok. Vi moedte en som hed Dennis, og han ledte os til 'Masai Camp'. Her var der virkelig gang i den, og rigtig mange wazungu (hvide mennesker). Vi moedte saagar to danske piger, og deres islandske veninde. Stemninger var god. Dog var Hjort gaaet under, men han kom til haegterne igen. Jeg og Andreas fik hurtigt lavet en cirkel ude paa dansegulvet, og den ene efter den anden gik ind og viste deres bedste trick. Andreas viste hans udgave af ormen. og jeg kastede mig ud i alle de gymnastisk-tricks jeg havde laert gennem tiden! Resultatet blev, haaber jeg, en masse respekt, men ogsaa en KAEMPE bule paa panen efter en mislykket flik-flak og en blodtuden. Blodtuden tilfaldt dog en lokal pige som stod lidt for taet paa... Ups! Hun kom ogsaa senere og ville have at jeg skulle tage hende paa hospitalet, men naesen var ikke braekket, og lyste da ogsaa op da jeg gav hende 10.000 (30kr) .. Vi overnattede paa 'Kilimanjaro Villa Guest House' inde i byen, og konkluderede at vi efter denne tumulte bytur godt kunne taenke os at goere det igen!!
Vi har snart vaeret her i tre uger, men foeler allerede at jeg har oplevet for en livstid!
lørdag den 6. august 2011
Overload
Det er varmt! MEGET varmt! Stedet hedder Makadi Beach i et omraade, der hedder Kigoboni naer Dar es Salaam. Tre unge 'maend' spiller bowling med en kokosnoed, og keglerne udgoeres af tre vandflasker. Denne situation virker makaber, men ikke desto mindre er den sand.
For at forstaa hvordan situationen er opstaaet skal man spole lidt tilbage. Vi forlader for foerst gang vores trygge hostel 'Jambo Inn' for at se naermere paa Dar es Salaam. Der gaar ikke 5 minutter foer vi bliver tilnaermet af af den foerste saelger. Manden hedder Moon, og bestyrer et safariselskab. Vi goer det hurtigt klart at vi ikke vil koebe noget. Efter et kvarters tid accepterer han at vi ikke vil koebe, og han giver os hans kort. Alligevel foelger han med os. Han snkker og snakker, og spoerger og spoerger. Vi laerer meget om ham og livet i Dar es Salaam. Tidligere paa dagen bestilte vi billet til en bus til Arusha, og manden vi koebte billeten af sagde at vi ikke skulle gaa ned paa fiskemarkedet. Dog syntes Moon at fiskemarkedet var stedet vi skulle tage hen og se.
Moon havde ret. Fiskemarkedet var helt fantastisk! Der var virkelig gang i den, og mennesker raabte og skreg. Jeg gaar ud fra at de pruttede om prisen. Nede paa stranden var der tumult. I starten troede jeg at der var slaaskamp, men det var bare nogle drenge, som spillede fodbold.
Vi spurgte lidt til Zanzibar, priser og transport muligheder. Vi fandt ud af at vi kunne tage en faerge til Kigoboni for faa penge. Moon tog med os over til Kigoboni, og fortalte os hvor vi skulle tage hen. Vi koerte med knallerttaxi til Makadi Beach. Laekkert sand, haengerkoejer og straataegte hytter. Paradis :-) Vi satte os paa stranden og skulle lige sunde os oven paa de mange indtryk. Vi fandt en kokosnoed og derfra udviklede situationen sig. Vi fik badet, og tog derefter tilbage til Dar. Det var ved at vaere godt hen ad eftermiddag, saa vi begyndte at gaa hjemad. Vi moedte to danske piger, og de havde vaeret i Dar i lang tid, saa de fortalte os rigtig meget. De skulle desvaerre hjem saa dem saa vi ikke igen.
Med en kort rytgepause paa halvvejen, var vi ellers hjemme. Det var onsdag aften og af en eller anden grund var resuranten paa 'Jambo Inn' lukket. Vi fandt en naertliggende restaurent i vores bibel 'Lonely Planet'. Restaurenten var i et hotel, men den var ogsaa lukket. Heldigvis havde deto. Den anden var bare mere eksklusiv. Men vi skulle jo spise.
Vi vaagene til en maerkelig lyd! Regn? Den var god nok det regnede uden for. Med en klokken var 05:40, og vi fik en lille smule stress paa. Ikke desto mindre naaede vi bussen, og regnen var stoppet da vi kom ud af 'Jambo Inn'. Det var stadi lidt moerkt, men det blev hurtigt lyst.
Turen til Arusha var lang. 11 timer for at vaere praecis. Turen var rigtig flot. Landskabet forvandlede sig hurtigt fra fladt til kuperet og senere var der bjerge! Usamba Mountains og Pare Mountains. Fedt! Vi fik rigtig set bondelandskabet i Tanzania. Alle de busstationer vi stoppede ved var naesten identiske. Mange, mange mennesker, og de ville alle saelger appelsiner. Men efter de eleve timer var vi i Arusha. Vi blev samlet op af vores vaertsfar, Baba God :-) Han var fantastisk soed, og imoedekommende. Med store oejne blev vi koert hjem vi hans hus i bydelen Kijenge. Puha.. Ikke helt som hjemme i Agerskov. Smalle gange og betongulv over alt. Stroemmen virkede en gang imellem.. oehh... Naa, saadan var det. Der gik ikke saa laenge foer vi foelte os hjemme hos Baba God. I huset boede ogsaa hans niece Joyce, som holdt huset rent om formiddagen og gik i skole om eftermiddagen. Senere paa aftenen kom Mama God hjem, og hun var en stor, grinende og varm dame. Paret havde ogsaa tre soenner som boede hjemme fra. Vi fik boenner og maize, og snakkede laenge om Arusha og familien.
Naeste dag skulle vaere vores foerste dag som frivillig i Lohada. Mama Wambura ville hente os kl. 09:30 ved Benny Shop ikke langt fra Baba Gods hus. Da klokken saa blev 10:30 ringede vi saa til Mama Wambura som stadig ikke var dukket op. Hun sagde at hun ville sende en til at hente os. En ung mand kom og sagde at han ville tage os til Camp Joshua i dalla-dalla'en. Vores jomfru tur i dalla-dalla'en var rigtig god. Mange mennesker i saa lille en bil.. Vi kom rigtig taet paa de lokale. Efter 40 minutter var vi i Camp Joshua. Mama Wambura kom 5 minutter efter os, og havde ikke tid til at snakke, og sagde at vi bare skulle gaa ind ved siden af og vaere med. Inden ved siden af var der sang og dans, og vi fik sneget os ned bagved. Til hoejre for os sad der en flok canadiere og til venstre en flok afrikanere. Det var en sidste dag inden sommerferie for skoleboernene, og der var en stor afskedscermoni for canadierne. Dans, sang og taler. Meget roerende, men jeg foelte mig en smule malplaceret. Da canadierne var taget afsted og der var blevet sunget af skulle Mama Wambura snakke med vaergerne for alle de foraeldreloese boern. Vi sad i laaang tid og hoerte dem snakke meget serioes swahili, indtil vi fandt ud af at det ikke var noget vi var noed til at se. Vi satte os ind paa Mama Wamburas kontor, og hun fortalte os, da hun kom ind, at boernene var paa vej paa sommerferie, og at de foerst kom igen i starten af september. Dog var der nogle boern som blev, og det var dem vi skulle passe. Vi legede lidt med boernene, og fik lidt at spise. Fantastisk soede boern.
Mama Wambura tog os med til Camp Moses, hvor vi skal arbejde det naeste stykke tid, som var i den anden ende af byen. Efter en lang tur til den anden camp, blev vi vist rundt, og tog hurtigt dalla-dalla'en hjem til Kijenge. Vi fandt lige en bar 2 minutter fra vores hus hvor en oel koster ca. 5 kr! Vores nye 'stam-pub' :-) Om aftenen fik vi noget traditionelt, wili (ris og boenner). Vi blev maette, spillede kort, lavede styrke og sov som engle :-)
"Man skal ikke oekonomisere med ens hjerte" - A.S. Jespersen :-) Baadaye (vi ses)
For at forstaa hvordan situationen er opstaaet skal man spole lidt tilbage. Vi forlader for foerst gang vores trygge hostel 'Jambo Inn' for at se naermere paa Dar es Salaam. Der gaar ikke 5 minutter foer vi bliver tilnaermet af af den foerste saelger. Manden hedder Moon, og bestyrer et safariselskab. Vi goer det hurtigt klart at vi ikke vil koebe noget. Efter et kvarters tid accepterer han at vi ikke vil koebe, og han giver os hans kort. Alligevel foelger han med os. Han snkker og snakker, og spoerger og spoerger. Vi laerer meget om ham og livet i Dar es Salaam. Tidligere paa dagen bestilte vi billet til en bus til Arusha, og manden vi koebte billeten af sagde at vi ikke skulle gaa ned paa fiskemarkedet. Dog syntes Moon at fiskemarkedet var stedet vi skulle tage hen og se.
Moon havde ret. Fiskemarkedet var helt fantastisk! Der var virkelig gang i den, og mennesker raabte og skreg. Jeg gaar ud fra at de pruttede om prisen. Nede paa stranden var der tumult. I starten troede jeg at der var slaaskamp, men det var bare nogle drenge, som spillede fodbold.
Vi spurgte lidt til Zanzibar, priser og transport muligheder. Vi fandt ud af at vi kunne tage en faerge til Kigoboni for faa penge. Moon tog med os over til Kigoboni, og fortalte os hvor vi skulle tage hen. Vi koerte med knallerttaxi til Makadi Beach. Laekkert sand, haengerkoejer og straataegte hytter. Paradis :-) Vi satte os paa stranden og skulle lige sunde os oven paa de mange indtryk. Vi fandt en kokosnoed og derfra udviklede situationen sig. Vi fik badet, og tog derefter tilbage til Dar. Det var ved at vaere godt hen ad eftermiddag, saa vi begyndte at gaa hjemad. Vi moedte to danske piger, og de havde vaeret i Dar i lang tid, saa de fortalte os rigtig meget. De skulle desvaerre hjem saa dem saa vi ikke igen.
Med en kort rytgepause paa halvvejen, var vi ellers hjemme. Det var onsdag aften og af en eller anden grund var resuranten paa 'Jambo Inn' lukket. Vi fandt en naertliggende restaurent i vores bibel 'Lonely Planet'. Restaurenten var i et hotel, men den var ogsaa lukket. Heldigvis havde deto. Den anden var bare mere eksklusiv. Men vi skulle jo spise.
Vi vaagene til en maerkelig lyd! Regn? Den var god nok det regnede uden for. Med en klokken var 05:40, og vi fik en lille smule stress paa. Ikke desto mindre naaede vi bussen, og regnen var stoppet da vi kom ud af 'Jambo Inn'. Det var stadi lidt moerkt, men det blev hurtigt lyst.
Turen til Arusha var lang. 11 timer for at vaere praecis. Turen var rigtig flot. Landskabet forvandlede sig hurtigt fra fladt til kuperet og senere var der bjerge! Usamba Mountains og Pare Mountains. Fedt! Vi fik rigtig set bondelandskabet i Tanzania. Alle de busstationer vi stoppede ved var naesten identiske. Mange, mange mennesker, og de ville alle saelger appelsiner. Men efter de eleve timer var vi i Arusha. Vi blev samlet op af vores vaertsfar, Baba God :-) Han var fantastisk soed, og imoedekommende. Med store oejne blev vi koert hjem vi hans hus i bydelen Kijenge. Puha.. Ikke helt som hjemme i Agerskov. Smalle gange og betongulv over alt. Stroemmen virkede en gang imellem.. oehh... Naa, saadan var det. Der gik ikke saa laenge foer vi foelte os hjemme hos Baba God. I huset boede ogsaa hans niece Joyce, som holdt huset rent om formiddagen og gik i skole om eftermiddagen. Senere paa aftenen kom Mama God hjem, og hun var en stor, grinende og varm dame. Paret havde ogsaa tre soenner som boede hjemme fra. Vi fik boenner og maize, og snakkede laenge om Arusha og familien.
Naeste dag skulle vaere vores foerste dag som frivillig i Lohada. Mama Wambura ville hente os kl. 09:30 ved Benny Shop ikke langt fra Baba Gods hus. Da klokken saa blev 10:30 ringede vi saa til Mama Wambura som stadig ikke var dukket op. Hun sagde at hun ville sende en til at hente os. En ung mand kom og sagde at han ville tage os til Camp Joshua i dalla-dalla'en. Vores jomfru tur i dalla-dalla'en var rigtig god. Mange mennesker i saa lille en bil.. Vi kom rigtig taet paa de lokale. Efter 40 minutter var vi i Camp Joshua. Mama Wambura kom 5 minutter efter os, og havde ikke tid til at snakke, og sagde at vi bare skulle gaa ind ved siden af og vaere med. Inden ved siden af var der sang og dans, og vi fik sneget os ned bagved. Til hoejre for os sad der en flok canadiere og til venstre en flok afrikanere. Det var en sidste dag inden sommerferie for skoleboernene, og der var en stor afskedscermoni for canadierne. Dans, sang og taler. Meget roerende, men jeg foelte mig en smule malplaceret. Da canadierne var taget afsted og der var blevet sunget af skulle Mama Wambura snakke med vaergerne for alle de foraeldreloese boern. Vi sad i laaang tid og hoerte dem snakke meget serioes swahili, indtil vi fandt ud af at det ikke var noget vi var noed til at se. Vi satte os ind paa Mama Wamburas kontor, og hun fortalte os, da hun kom ind, at boernene var paa vej paa sommerferie, og at de foerst kom igen i starten af september. Dog var der nogle boern som blev, og det var dem vi skulle passe. Vi legede lidt med boernene, og fik lidt at spise. Fantastisk soede boern.
Mama Wambura tog os med til Camp Moses, hvor vi skal arbejde det naeste stykke tid, som var i den anden ende af byen. Efter en lang tur til den anden camp, blev vi vist rundt, og tog hurtigt dalla-dalla'en hjem til Kijenge. Vi fandt lige en bar 2 minutter fra vores hus hvor en oel koster ca. 5 kr! Vores nye 'stam-pub' :-) Om aftenen fik vi noget traditionelt, wili (ris og boenner). Vi blev maette, spillede kort, lavede styrke og sov som engle :-)
"Man skal ikke oekonomisere med ens hjerte" - A.S. Jespersen :-) Baadaye (vi ses)
tirsdag den 2. august 2011
Roerende, fantastisk og turbulent !
Da klokken blev 14:55 lettede der et fly fra CPH i Koebenhavn med tre unge drenge. Turen var luksurioes med god flymad, og nye film paa en skaerm i nakkestoetten.
Da vi kom til Dubai var det naesten midnat, men temperaturen var paa cirka 36 grader. Inden i lufthavnen var der heldigvis lidt koldere, og der gik ikke lang tid foer vi fandt en lille bar med nogle dejlige stole. Vi fik os en god mandesnak over nogle oel, og timerne floej afsted.
Saa kom tiden til den sidste flyve tur, og destinationen hed Dar es Salaam. Turen her var ligesom den foerste behagelig og sjov. Tiden gik igen, og inden laenge maerkede vi et ordentligt pump, som afsloerede at vi igen var nede paa jorden. Nu var maalet naaet! Dar es Salaam. Vi gennemgik den saedvanlige procedure, og ventede temmelig lang tid paa vores bagage. Saa laenge bagagen kom frem gjorde det ikke noget.
Efter to skridt ud af doeren komder en venlig mand hen og tilboed os et lift. Vi pruttede om prisen, og blev enige om en pris. Herefter oplevede vi noget som var noget naert den vildeste taxi-tur jeg nogensinde har proevet. Ud i rabaten, dytte af bilisten ved siden af og kigge i nogle papiren. Alt imens vi var en smule nervoese over vores sikkerhed, blev vi overvaeldet af alle de nye indtryk. En helt ny verden, som saa helt anderledes ud end vores egen hjemme i DK. Efter en turbulent tur ankom vi paa Jambo Inn. Nu er vi blevet indkvarteret, og er blevet bespist. Nu staar den paa et tiltraengt bad, og en god nats soevn inden det igen gaar loes i Dar's gader imorgen. En fantastisk og upaaklagelig start paa vores eventyr !!!
- "It's better to burn out, than to fade away" Neil Young
Da vi kom til Dubai var det naesten midnat, men temperaturen var paa cirka 36 grader. Inden i lufthavnen var der heldigvis lidt koldere, og der gik ikke lang tid foer vi fandt en lille bar med nogle dejlige stole. Vi fik os en god mandesnak over nogle oel, og timerne floej afsted.
Saa kom tiden til den sidste flyve tur, og destinationen hed Dar es Salaam. Turen her var ligesom den foerste behagelig og sjov. Tiden gik igen, og inden laenge maerkede vi et ordentligt pump, som afsloerede at vi igen var nede paa jorden. Nu var maalet naaet! Dar es Salaam. Vi gennemgik den saedvanlige procedure, og ventede temmelig lang tid paa vores bagage. Saa laenge bagagen kom frem gjorde det ikke noget.
Efter to skridt ud af doeren komder en venlig mand hen og tilboed os et lift. Vi pruttede om prisen, og blev enige om en pris. Herefter oplevede vi noget som var noget naert den vildeste taxi-tur jeg nogensinde har proevet. Ud i rabaten, dytte af bilisten ved siden af og kigge i nogle papiren. Alt imens vi var en smule nervoese over vores sikkerhed, blev vi overvaeldet af alle de nye indtryk. En helt ny verden, som saa helt anderledes ud end vores egen hjemme i DK. Efter en turbulent tur ankom vi paa Jambo Inn. Nu er vi blevet indkvarteret, og er blevet bespist. Nu staar den paa et tiltraengt bad, og en god nats soevn inden det igen gaar loes i Dar's gader imorgen. En fantastisk og upaaklagelig start paa vores eventyr !!!
- "It's better to burn out, than to fade away" Neil Young
Abonner på:
Opslag (Atom)